Coutinho nu den tredjemest scorende for Barca

FCBARCELONA.DK - 15.05.18

Philippe Coutinho scorede tre gange i søndagens 5-4 skuffelse mod Levante og dermed er han oppe på 9 mål i denne sæson. Det gør ham til holdets tredjemest scorende denne sæson, efter kun 4 måneder i klubben.

Coutinhos hattrick søndag aften var ikke nok til at give sejren, men det bekræftede, at Barca har købt en målfarlig brasilianer. Han debuterede i slutningen af januar måned og siden har han gjort det godt og fået masser af spilletid.

Brasilianeren trådte virkelig i karakter mod Levante og tog ansvar i Messis fravær. Det resulterede i tre mål, der holdt Barca inde i kampen helt til det sidste.

Med de tre scoringer er Coutinho nu oppe på 9 sæsonscoringer og dermed deler han tredjepladsen på Barcas topscorerliste med Paulinho. Her topper Messi suverænt med 45 mål, fulgt af Luis Suárez med 31.

Det bliver ikke mindre flot af, at Coutinho ikke har kunne spille Champions League kampe for Barca, da han repræsenterede Liverpool i turneringen inden klubskiftet.

Coutinhos gode kampe og mange mål er godt nyt for Barca med henblik på den kommende sæson. Her vil han forhåbentlig finde endnu mere ind i spillet og tage den ledige rolle som Iniesta efterlader på midtbanen.

.:FORSIDE:.