fbpx
Annonce

Champions League kan blive skubbet til august

FCBARCELONA.DK - 28.03.20

© Getty Images
// Champions League // Coronavirus

Som ugerne går bliver det sværere at få afsluttet sæsonen og nu er der forlydender om, at løsningen kan blive at skubbe afslutningen af Champions League til august. Den løsning indeholder flere fordele.

UEFA forsøger i disse dage at finde løsninger på de udfordringer hele verden lige står med, når det gælderr Corona-smitten. Det allerstørste problem, at ingen aner hvornår man igen kan spille fodbold rundt om i Europa.

På et møde forleden mellem UEFA og klubberne var der enighed om, at prioritere de lokale ligaer fremfor Champions League og Europa League. Derfor er fokus nu på, at starte ligaerne op igen, ligeså snart myndighederne tillader det.

Som det ser ud nu, kommer det til at trække ud og derfor bliver det måske først til maj eller juni, at man kan gå igang. Det vil presse programmet og så bliver det svært at færdigspille Champions League samtidig.

Derfor er en af de mulige løsninger, at vente til august med at spille de sidste kampe i Champions League, hvor der mangler fire ottendedelsfinaler, blandt dem Barcas returkamp mod Napoli, kvartfinaler, semifinalerr og finalen. Måske man også vælger et nyt format der skal afkorte turneringen, f.eks. at spille kun én kamp pr. runde samt at afslutte med en finalfour løsning, hvor semifinaler og finaler spilles i samme by indenfor få dage.

At flytte Champions League har primært den fordel, at det vil skabe plads til de forskellige ligaer, men det vi også betyde, at de enkelte lande kan starte op i forskelligt tempo, alt efter hvordan coronasmitten udvikler sig. Dernæst er der den fordel, at der ikke skal rejses på tværs af landgrænser før til august, hvorved risikoen for en opblussen af smitten mindskes.

.:FORSIDE:.