fbpx
Annonce

Busquets: 'Godt tegn hvis Setién fortsætter'

Magnus Wind - 07.08.20

© FC Barcelona

På pressemødet før Champions League-kampen mod Napoli, udtalte Barcas Sergio Busquets, at det ville være positivt for klubben, hvis Quique Setién fortsætter i næste sæson. Også Arthur-situationen blev kommenteret. 

Lørdag aften skal Barca forsøge, at spille sig videre fra 1/8-finalen i Champions League, når Napoli gæster Camp Nou i returopgøret. Catalanerne må blandt andre undvære Sergio Busquets, som sidder ude med karantæne. På trods af dette, så medvirkede midtbanespilleren i fredagens pressemøde.

Her blev han blandt andet spurgt ind til Quique Setiéns fremtid i klubben. 'Det er en beslutning for klubben. Vi spillere har intet med sagen at gøre. Vi har fokus på det, der sker på banen. Hvis Setién fortsætter, så ville det være et godt tegn. Det vil nemlig betyde, at vi har præsteret godt i Champions League' sagde Busquets om sin fyringstruede træner. 

Om Barcas muligheder for at klare sig videre i Champions League, sagde Busquets følgende: 'Vi er meget optimistiske. Vi har haft nogle dage at arbejde i, til at forberede kampen. Vi har et uafgjort resultat (fra første kamp, red.) og vi går 100% efter at vinde kampen, ved at være tro mod vores filosofi'.

Midtbanespilleren, som er en del af truppens anførergruppe, blev også spurgt ind til situationen med Arthur Melo, der nægter at spille flere kampe for Barca, selvom brasilianeren stadig er på kontrakt i klubben. 'Det var en overraskelse for os alle, men kun ham og klubben kender sandheden. For alles bedste, så håber jeg at der bliver fundet en fælles løsning' svarede Busquets.

Spil på kampen hos bet365
- Barca vinder med 4-0: 21,00
- Messi scorer kampens første mål: 3,50
- Kampen afgøres i forlænget spilletid: 11,00
Spil ansvarligt +18

.:FORSIDE:.