Busquets blev testet i det centrale forsvar

FCBARCELONA.DK - 06.12.17

Spekulationerne om hvem der kan vikariere i Barcas skadesramte forsvar blev afklaret i opgøret mod Sporting CP. Her var det Sergio Busquets der der blev afprøvet på den uvante plads.

Det var som ventet Piqué og Vermaelen der udgjorde Barcas centrale forsvar da kampen mod Sporting CP blev fløjtet i gang, men efter en times spil ønskede Valverde at spare Piqué for yderligere anstrengelser.

Løsningen blev at sende Busquets på banen og ned i forsvaret ved siden af Vermaelen. Der var næppe mange der havde gættet på, at Barca en dag skulle spille en Champions League kamp med netop disse to i den bagerste kæde.

Det er dog ikke første gang i sin karriere, at Busquets rykkes tilbage i forsvaret. Han prøvede det nogle gange under Guardiola, men det ligger 5-6 år tilbage.

Busquets løste opgaven fint, dog uden at han for alvor blev udfordret af en noget tam Sporting-offensiv. Valverde fik dog bekræftet, at Busquets har kvaliteterne og erfaringen til at give en hånd i midterforsvaret, hvis det skulle blive nødvendigt.

 
.:FORSIDE:.