fbpx
Annonce

Braithwaite afviser: 'Sommer-klausul passer ikke'

Magnus Wind - 24.02.20

© Getty Images
// Martin Braithwaite

Efter at Martin Braithwaite skrev under på en fire og halv årig kontrakt med Barca, blev der i de lokale medier spekuleret i, om Barca kan kræve ham solgt allerede til sommer. Det afviser både han selv og hans agent dog klart og tydeligt. 

Det kom som en overraskelse for alle, da Barca hentede danske Martin Braithwaite i Leganés, efter at den catalanske klub fik grønt lys til at hente en erstatning for den langtidsskadede Ousmane Dembélé, selvom transfervinduet var lukket. I de lokale medier har der efterfølgende været rygter om en klausul eller aftale om, at Braithwaite allerede til sommer kan sælges igen, men det er ikke korrekt, hævder danskeren og hans agent.

'Nej, det har jeg heller ikke skrevet under på. Så havde jeg ikke skrevet med dem i fire et halvt år, så der er ikke noget der. Jeg er kommet for at blive. Længere er den ikke' siger Martin Braithwaite, der intet problem har med at være udskreget til blot at være en lappeløsning blandt Barcelonas gigantiske stjerner. 'Det har jeg det fint nok med, for det giver mig muligheden for at vise mig frem. Lige meget hvordan du vender og drejer det, er mit skifte hertil positivt' siger han til B.T.

Udtalelsen bakkes op af Braithwaites agen, Hasan Cetinkaya. 'Det er komplet bullshit. Selvfølgelig har hverken Martin eller jeg skrevet under på, at han skal væk igen til sommer. Der er en frikøbsklausul på ham, og den har alle læst om, tror jeg' siger han, med henvisning til de 300 mio. euro, cirka 2,2 mia. kr., der skal på bordet for at købe danskeren fri.

Danskeren fik sin debut i weekendens 5-0 sejr over Eibar, hvor han havde flere gode aktioner og blev rost efter kampen af såvel holdkammerater, sin træner og de lokale medier.

.:FORSIDE:.