Bør Arda Turan få chancen i angrebet?

Rune Stentoft - 12.10.17

Mens Dembélé ventes ude resten af året har Ernesto Valverde i mellemtiden prøvet Deulofeu, Alcácer, Vidal og Denis Suárez af i angrebet ved siden af Messi og Suárez uden den store succes. Spørgsmålet er, om Arda Turan burde få chancen?

Arda Turan har i den seneste tid haft det svært i det catalanske. Klubben ville af med ham i sommer, men tyrkeren valgte at blive i Barca og kæmpe for sin plads. Ernesto Valverde har dog ikke haft den store fidus til tyrkeren og derfor har han set meget til fra bænken og tribunen.

Med Dembélé ude indtil årskiftet og de svingende præstationer fra alternativerne i angrebet rejser spørgsmålet sig, om Valverde bør give Arda Turan chancen i angrebet? Ved flere lejligheder i sidste sæson vikarierede tyrkeren med stor succes som afløser for Neymar. Her bidrog han med mål og assist og fandt godt sammen med Messi og Suárez i angrebet.

Arda Turan kom til Barca i sommeren 2015 fra Atlético Madrid. Siden da har han repræsenteret catalanerne 55 gange i blaugrana-trøjen. Her er det lykkedes ham at score 15 mål.

 
.:FORSIDE:.