Bitter Jan Mølby begræder tab af Coutinho

FCBARCELONA.DK - 13.01.18

Danske Jan Mølby, tidligere Liverpool-spiller og inkarneret fan af klubben, begræder i et interviewet tabet af Philippe Coutinho til Barca, mens hans stiller sig uforstående overfor brasilianerens beslutning.

Jan Mølby har, hvis man har fulgt hans kommentering i Champions League på dansk tv, ikke den store fidus til spansk fodbold. For den tidligere danske landsholdspiller er det kun engelsk fodbold der dur og det blev også understreget i et interview med Liverpool Echo, hvor han stillede sig uforstående overfor Coutinhos beslutning om at rejse til Barcelona midt i en sæson.

"Min største skuffelse er, at Liverpool er en spændende klub at være i og derfor var jeg overrasket over, at Coutino ikke ønskede at blive fire måneder mere i klubben" sagde Mølby.

"På den måde kunne han have fået sin drøm opfyldt til sommer og indtil da have deltaget i Champions League med en god chance for at nå kvartfinalen" fortsatte han.

"Nu skal han i stedet bruge sin tid på at spille ligakampe mod hold som Alavés og Leganés, og de andre" afsluttede en tydelig bitter Jan Mølby, som altså nu må spejde endnu længere efter den ligatitel, som man i Liverpool ikke har vundet siden 1990.

Philippe Coutinho sendte allerede i sommer det såkaldte transfer request til Liverpool, hvor der i England er tradition for at lade sin spillere skifte klub, hvis de anmoder om det. På trods af brasilianerens anmodning og Barcas tilbud om at købe, forhindrede og modarbejdede Liverpool med alle midler gennemførelsen af en handel.

Englændernes ageren skuffede Coutinho, som dog alligevel gik med til at kæmpe for holdet indtil vinterens transfervindue, hvis klubben lovede, at de ville lade ham slippe her. Heldigvis holdt Liverpool deres ord.

.:FORSIDE:.