fbpx
Annonce

Bild: Barca kan umuligt hente Haaland til sommer

FCBARCELONA.DK - 01.01.21

// Håland

Udmeldingen fra præsidentkandidaten Emili Rousaud om, at han har en forhåndsaftale med Dortmunds Erling Haaland, har givet genlyd i den tyske presse. Her anser man det for fuldstændigt umuligt, at et skifte kan ske til sommer.

Det tyske avis Bild er klar i sin vurdering af løftet fra Rousaud om at hente Haaland. 'Det første Rousaud må gøre hvis han bliver valgt er, at bryde et valgløfte' skriver avisen.

Bild understreger, at Erling Haaland har kontrakt med Dortmund til 2024 og at den tyske klub ingen planer har om at sælge sin stjerneangriber, med mindre der kommer et atronomisk beløb på bordet og det er ikke realistisk, Barcas økonomiske situation taget i betragtning.

Der kom i går en kommentar fra Dortmunds sportschef, Michael Zorc, til sagen. 'Vi har langsigtede planer med Erling og jeg ved ikke hvorfor vi skal reagere på rygter' sagde han.

Der har dog været rygter om, at Haaland har en klausul i sin kontrakt, der omhandler en frikøbsklausul på 75 mio. euro, noget som ikke er normalt i tysk fodbold. Denne klausul er ikke bekræftet af Dortmund og det menes at klausulen tidligst kan benyttes i sommeren 2022, men selv 75 mio. euro virker urealistisk for Barca.

Bild sætter også tvivl ved den forhåndsaftale som Rousaud siger han har. 'Den har ingen virkning overhovedet, når Haaland stadig har tre år tilbage af sin kontrakt med Dortmund' kommer det fra avisen.

.:FORSIDE:.