fbpx
Annonce

Bartomeu: 'Vi har ikke hyret firma til at skrive negativt'

FCBARCELONA.DK - 18.02.20

© Getty Images
// Bartomeu

På et pressemøde tirsdag udtalte Josep Maria Bartomeu sig om skandalehistorien, som beskylder ledelsen for at have hyret et firma til at skrive negativt om nuværende og tidligere spiller. Præsidenten betegnede historien som falsk.

Det var en noget presset Josep Maria Bartomeu, som tirsdag eftermiddag måtte holde pressemøde i kølvandet på den seneste historie i de catalanske og spanske medier, som kommer med hårde beskyldninger mod ledelsen.

'Barca har på intet tidspunkt betalt for en service for at miskreditere nogen. Hverken spillere, tidligere spillere, politikere, bestyrelsesmedlemmer eller præsidenter. Denne historie er direkte falsk. Vi vil forsvare os overfor de medier, som har beskyldt os for disse ting' sagde Bartomeu.

'Det er korrekt, at vi fra slutningen af 2017 har hyret flere firmaer til at monitorere de forskellige sociale medier, som klubben er en del af. Efter at have fundet ud af, at en konto på et socialt medie, som er tilknyttet til et af disse firmaer, har skrevet uhensigtsmæssige kommentarer om personer i klubben, har vi her til morgen opsagt kontrakten med dette firma' slog Bartomeu fast.

Bartomeu afviste altså, at Barca bevidst skulle have bedt et firma om at skrive disse negative kommentarer, men han erkendte dog, at et firma er gået over stregen og har skrevet uhensigtsmæssige kommentarer.

'Vi har hyret firmaer til at monitorere de sociale medier og det vil vi blive ved med. Det er klubbens ansvar at holde øje med hvad der sker på de sociale medier og hvad der bliver sagt om klubben rundt omkring i verden. Det gør vi udelukkende for at beskytte klubben' sagde Bartomeu til slut.

.:FORSIDE:.