fbpx
Annonce

Bartomeu: 'Klubbens indtægter vil falde med 30%'

FCBARCELONA.DK - 03.08.20

© Getty Images
// Bartomeu

I et interview kommer præsident Bartomeu ind på de økonomiske konsekvenser af coronakrisen og det er ikke opmuntrende nyt han kommer med. Han forudser, at de store klubber vil opleve markant færre indtægter de kommende år.

'Pandemien rammer først og fremmest de store klubber. Alle oplever et markant fald i indtægterne og alle arbejder på at finde en måde, hvor man tilpasser sig de nye vilkår' siger han til avisen Sport.

'Barca er den klub med de højeste indtægter i sportens verden, så det er også os der oplever det største fald. Vores butikker er lukket, det samme er museet, billetsalg og vores VIP lounger, er nogle af de mange områder der ikke skaber indtægter. Det rammer os hårdt' fortsætter han.

'I næste sæson 2021/21 viste budgettet indtægter for 1.100 mio. euro. Nu får vi helt sikkert 30% mindre i indtægter. Derfor arbejder vi i klubbens ledelse på at tilpasse os til disse indtægter. Det vil kræve mange beslutninger og også nogle der ikke er populære, men det er nødvendigt' siger Josep Maria Bartomeu videre.

'Vi forventer at effekten af pandemien vil vare nogle år og det bliver først om tre eller fire år, at tingene vil være normaliseret. Vi skal gøre klubben klar til det nye niveau af indtægter' fastslår han.

Til sidst bliver han spurgt, om han bliver siddende sin præsidentperiode ud, hvilket vil sige til juni 2021. 'Jeg løber ikke fra mit ansvar. Der er ingen der kender Barca bedre end os og vi skal bruge det kommende år til gøre klubben klar til den næste ledelse, for effekten vi rammes med er enorm. Det ville være uansvarligt af ledelsen at gå af nu' svarer han.

.:FORSIDE:.