Barcas protest over Suárez' advarsel afvist

FCBARCELONA.DK - 17.02.17

Barca kommer til at klare sig uden Luis Suárez i pokalfinalen mod Alavés til maj måned. I går fik klubben afvist sin protest over det gule kort som betød udvisning i semifinalen og dermed karantæne i finalen.

Luis Suárez fik to gule kort i pokalsemifinalen mod Atlético de Madrid i sidste uge og dermed måtte han forlade banen kort før tid. Udvisningen medførte helt automatisk karantæne i den næste kamp i turneringen og dernæst fik Suárez en ekstra straf på en kamp mere, fordi han ikke gik ned i omklædningsrummet.

Barca mente ikke at det andet gule kort var rigtig og derfor appellerede man karantænedommen. Den appel blev så afvist i går af fodboldforbundets appelkomité. Her gav de dommeren medhold i, at det andet gule kort var korrekt. Komitéen udtaler, at forseelsen klart var til en advarsel og at det bakkes op af tv-billederne fra episoden.

Dermed ligger det fast, at Luis Enrique ikke kan benytte Luis Suárez når der spilles pokalfinale den 27. maj på Vicente Calderón. 

 
.:FORSIDE:.