fbpx
Annonce

Barcas vicepræsident testet positiv for corona

Magnus Wind - 04.04.20

© Getty Images
// Cardoner // Coronavirus

Barca har mærket både de sportslige og økonomiske konsekvenser af Corona-virussen og nu er den første fra klubben også blevet testet positiv. Det drejer sig om klubbens vicepræsident Jordi Cardoner. 

Hele verden og særligt Spanien er i denne tid hårdt ramt af Corona-virussen. For Barcas vedkommende har man mærket de sportslige og økonomiske konsekvenser, som denne virus har medført. Fodbolden ligger stille, indtægterne er faldet massivt og førsteholdstruppen er gået hele 72% ned i løn for at hjælpe klubben igennem den svære tid. Nu har catalanerne også mærket de personlige konsekvenser, da klubbens vicepræsident er blevet ramt af corona. 

Det er Jordi Cardoner, der har modtaget den kedelige besked. Den 57-årige catalaner har det godt, omstændighederne taget i betragtning og han opholder sig i sit eget hjem. På nuværende tidspunkt er det ikke alvorligt, men han følger sundhedsmyndighedernes råd og anbefalinger.

I marts blev en af Barcas talentspejdere, Andre Cury, som arbejder i Brasilien, også ramt af corona. Han har dog ikke direkte fysisk kontakt med resten af klubben, som tilfældet er med vicepræsident Cardoner.

Indtil nu har Barcas førsteholdstrup og staben omkring været forskånet for smitten, mens flere andre klubber har meldt om smittede spillere.

.:FORSIDE:.