Barca: "Spillerne er klar til at spille i USA"

FCBARCELONA.DK - 12.09.18

Barcas planer om at spille en ligakamp denne sæson i USA, er blevet forklaret for spillerne. I dag kunne klubbens talsmand Josep Vives berette, at truppen har fuld forståelse for ønsket.

Der er næppe tvivl om, at Barca-spillerne nok ikke har løftet armene i begejstring, da de hørte om planerne at flytte en ligakamp mod Girona i januar til Miami i USA. Den lange rejse frem og tilbage vil ikke kunne undgå at trætte midt på en i forvejen krævende sæson, hvor Girona modsat ligger meget tæt på Barcelona.

Klubbens talsmand, Josep Vives, blev i dag bedt om at forklare, hvordan spillerne havde reagret på planerne. "Barcas spillerne forstår udmærket klubbens ønske. Når vi debatere et emne, bliver vi for det meste enige. De forstår vores argumenter. Vi vurderer at kontakten til det amerikanske marked vil være positivt" kom det fra ham.

Vives bekræftede samtidig, at Barca i samarbejde med Girona, formelt har ansøgt om at få flyttet kampen. "Barcas præsident Bartomeu og Gironas Delfí Geli, har sammen underskrevet et brev til forboldforbundet, for at kunne spille den kamp i USA. Vi må se, hvad de svarer. Vi mener at alle drager fordel af det, men vi ønsker der skal være enighed" sagde han videre.

 

.:FORSIDE:.