Barca må bruge mest af alle i ligaen på lønninger

FCBARCELONA.DK - 13.09.18

Der er nogle helt faste regler for, hvor mange penge de enkelte klubber må bruge til lønninger til spillerne. I dag er der offentliggjort en liste med samtlige hold i ligaen og her ligger Barca i top.

For at forhindre at klubber ledes økonomisk uansvarligt, med risiko for konkurs og tvangsnedrykning, er der vedtaget nogle klare regler der bestemmer, hvor stor del af en klubs budget der må gå til lønninger.

I dette beløb indgår ikke kun udgifter til førsteholdsspillerne, men også til trænerstab og fysioterapeuter, samt ungdomshold. Der er således op til de enkelte klubber at holde sig under det maksimale beløb der beregnes ud fra klubbens budget.

I dag er listen så kommet med de beløb som de enkelte klubber må bruge på lønninger i sæsonen 2018/19. Her ligger Barca i top med næsten 633 mio. euro, mens Real Madrid følger efter med 566 mio. euro. Herfra er der et pænt spring ned til nr. 3, der er Atlético de Madrid med 293 mio. euro.

Disse tre klubber skiller sig markant ud, for Valencia er nede på 164 mio. euro og Sevilla på små 163 mio. euro.

Huesca og Valladolid er de to klubber i ligaen med de laveste lønrammer med henholdsvil 29 og 23 mio. euro.

.:FORSIDE:.