fbpx
Annonce

Barca har intet problem med at spille kl. 13.00

FCBARCELONA.DK - 22.11.19

© Getty Images

Det sker ikke så ofte at Barca spiller kl. 13.00, som det er tilfældet i morgen mod Leganés, men statistikken viser, at det tidlige tidspunkt ikke giver holdet problemer. De har nemlig ikke tabt de fire gange det er sket før.

Det er første gang i denne sæson at Barca spiller kamp kl. 13.00. Samlet set er det kun sket fire gange i klubbens historie, så der er tale om et usædvanligt tidspunkt.

Der er ingen tvivl om, at Barcas spillere foretrækker aftenkampe, men de bør ikke løbe på banen i Leganés med frygt for, at det tidlige kamptidspunkt giver problemer. De fire gange de før har spillet kl. 13.00, har de nemlig vundet tre og spillet én uafgjort.

Barcas allerførste kamp kl. 13.00 var pudsigt nok også ude mod Leganés. Det var i sæsonen 2016/17, hvor det blev til en sejr på 1-5. Eneste gang hvor Barca ikke vandt, var mod Celta i sæsonen 2017/18, hvor de spillede 2-2.

Seneste kl. 13.00 kamp var i sæsonen 2017/18, hvor catalanerne mødte Real Madrid på Santiago Bernabeu. Her vandt Barca overlegent med 0-3.

.:FORSIDE:.