Barca har det bedste forsvar i Europa

Rune Stentoft - 06.12.17

Siden Ernesto Valverde overtog Barca har forbedringen af defensiven været indiskutabel. Det ses tydeligt i statistikkerne, som viser, at catalanerne har den mest solide fire-back-kæde i Europa.

Tallene viser, at Barca har lukket færrest mål ind i hele gruppespillet i Champions League (1), to mindre en Manchester United og Manchester City, som har lukket tre mål ind hver. Med tanke på, at Barca var i gruppe med Juventus, er det noget af en bedrift.

Det meste af kreditten for den fremragende defensiv skal tilskrives stopperparret Gerard Piqué og Samuel Umtiti, og Marc-André ter Stegen for hans flotte målmandsspil.

Onsdag fik tyskeren en pause og Umtiti missede kampen med en skade. Det stoppede dog ikke Barcas defensiv, da Jasper Cillessen viste, at han er i stand til at træde til, når Valverde har brug for ham. Faktisk var hans redning over for landsmanden Bas Dost i anden halvleg ren verdensklasse.

I det centrale forsvar gjorde Thomas Vermaelen det godt ved siden af Piqué, hvor belgieren løste opgaven med simpelt spil. Mod kampens slutning afprøvede Valverde Busquets i forsvaret sammen med Vermaelen, et samarbejde der fungerede uden problemer.

 
.:FORSIDE:.