fbpx
Annonce

Barca er tilbage på førstepladsen i La Liga

FCBARCELONA.DK - 25.09.23

 


Barca er tilbage på førstepladsen i den spanske liga. Det er kendsgerningen efter weekendens runde, hvor catalanerne som bekendt slog Celta de Vigo og hvor Real Madrid søndag tabte til Atlético Madrid.

Lørdag aften leverede Barca som bekendt et formidabelt comeback, da man efter at have været bagud med 0-2 efter 80 minutter af kampen mod Celta Vigo vendte opgøret på hovedet og vandt med 3-2. Dermed tog Xavis tropper tre vigtige point.

Søndag aften var der så lokalderby i Madrid, da Atlético Madrid tog imod Real Madrid hjemme på Wanda Metropolitano. Her endte opgøret med en flot sejr på 3-1 til hjemmeholdet på to mål af Morata og et enkelt af Griezmann.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barcas sejr og Real Madrids nederlag betyder, at Xavis mandskab efter weekendens runde overtager førstepladsen i La Liga. Her har man 16 point efter de første seks runder og det er samme antal point som de catalanske naboer fra Girona, som dog har en dårligere målscore og dermed indtager andenpladsen.

Real Madrid dumper ned på tredjepladsen efter nederlaget til Atlético Madrid, hvor man har 15 point. Efter weekendens runde er det nu kun Barca og Girona, som endnu ikke har tabt en kamp i La Liga indtil videre.

Se stillingen i ligaen her.


// La Liga
.:FORSIDE:.