Barca dominerer i den spanske pokalturnering

Victor Folke Tillgaard - 13.02.18

Efter Barcas samlede sejr over Valencia i Copa del Rey semifinalen, kan klubben nu se frem til den ottende pokalfinale i 10 år, hvilket ingen anden klub i Europa kan komme i nærheden af.

I de seneste 10 år har Barca nydt stor succes med trænere som Guardiola, Vilanova og Luis Enrique, hvilket reflekterer sig i historiebøgerne i de seneste år. Dette har også sat sine spor i pokalturneringen Copa Del Rey, hvor Barca har været repræsentant i i fialen 8 ud af de seneste 10 år. 

Af nærmeste forfølgere finder man Paris Saint-Germain, Bayern München og Borrussia Dortmund med hver fem finaleoptrædener. Hernest kan man finde klubber som Chelsea, Juventus og Lazio, som alle har været i fire pokalfinaler de seneste 10 år. Værd at bemærke er det, at historiske klubber, som Liverpool, Manchester United og AC Milan kun har været med i finalen en gang i de seneste 10 år. 

Barcas fantastiske årti i pokalfinalen er et tydeligt tegn på den bredde, som der mere eller mindre altid har været til stede i truppen. Copa del Rey bliver ikke set som den vigtigste turnering i løbet af sæsonen, hvor reservemålmanden altid får sine kampe, men alligevel har catalanerne med en bred trup formået at spille sig til stor succes.

 

.:FORSIDE:.