fbpx
Annonce

Avis: Thiago overvejede at vende tilbage til Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 31.05.20

© Getty Images
// Thiago

Siden skiftet til Bayern München tilbage i 2013, har Thiago Alcântara gentagne gange været rygtet tilbage til Barca. Spansk-brasilianeren har da også senest overvejet at komme tilbage til Barcelona.

Thiago, med en fortid i Barcas La Masia akademi, har kun et år tilbage af sin kontrakt med Bayern München. Den aftale har tyskerne tilbudt at forlænge for en måneds tid siden, men på det tidspunkt bad Thiago om betænkningstid til at tænke over sin fremtid.

I de seneste uger har Thiago nemlig overvejet om han skulle vende tilbage til Barca. Det melder den tyske avis Bild i dag. Han har sammen med sin kone overvejet om de skulle tage turen tilbage til Catalonien med deres to børn.

Avisen melder dog, at Thiago er kommet frem til at blive i Bayern, hvor han er i gang med sin syvende sæson. Bild tilføjer derfor, at Thiago er tæt på at forlænge med den tyske storklub.

Mange Barca-fans drømmer om at få Thiago tilbage, men det blive nok ikke i denne omgang. Hvis han ender med at forlænge med Bayern er spørgsmålet dog, om man overhovedet får ham at se i blau-grana trøjen igen.

.:FORSIDE:.