fbpx
Annonce

Avis: Setién har startopstillingen klar mod Napoli

Rune Stentoft Arlbjørn - 03.08.20

© FC Barcelona
// Napoli

Før Barca igen kan drømme om Champions League-hæder, så gælder det kampen mod Napoli på lørdag. Her har Quique Setién angiveligt allerede gjort sig tanker om hvilken startopstilling han vil stille med mod italienerne.

Med 1-1 i den første kamp i Napoli er Barca tvunget til at vinde vinde eller spille 0-0 for at gå videre til kvartfinalen. De elleve spillere som fra start skal sørge for det, har Quique Setién angiveligt allerede klar til kampen mod Napoli.

Inden kampstart er der på forhånd to bemærkelsesværdige fravær. Det er Sergio Busquets og Arturo Vidal på midten, som begge er ude med karantæne. Dertil kommer, at Barca mangler den oprørske Arthur, som strejker hjemme i Brasilien, samt den skadesmeldte Umtiti.

Det efterlader Barca med Rakitic, De Jong, Sergi Roberto, Riqui Puig og Monchu til midtbanen. Ifølge avisen El Mundo Deportivo, har Quique Setién besluttet at starte med Rakitic, De Jong og Sergi Roberto på midten mod Napoli, mens Puig vil starte på bænken og nok får chancen i løbet af kampen.

I forsvaret er Lenglet ifølge El Mundo Deportivo klar til at spille mod Napoli efter sin lyskeskade, så forsvaret ser ud til at komme til at bestå af Semedo, Piqué, Lenglet og Jordi Alba, da Sergi Roberto er valgt til midtbanen og Piqué er den eneste spiller, som er klar i midterforsvaret udover Lenglet.

I angrebet kan Martin Braithwaite ikke spille, så det kommer til at bestå af Messi, Suárez og Griezmann. På bænken vil catalanerne have Ansu Fati. Griezmann er ligesom Lenglet blevet klar og han ser ud til at starte sammen med Messi og Griezmann.

Søndag valgte Quique Setién overraskende at flytte træningen til Camp Nou. Her fik han testet sin mulige startopstilling af inden opgøret mod Napoli på lørdag. Dermed ser det ud til, at Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Alba, Rakitic, De Jong, Sergi Roberto, Messi, Suárez og Griezmann indleder kampen mod italienerne.

.:FORSIDE:.