Avis: Neymar blev enig med PSG allerede i juni

FCBARCELONA.DK - 12.08.17

Polemikken om Neymars skifte vil ikke slutte. Nu mener en stor portugisisk avis at kunne dokumentere, at det allerede var i slutningen af juni, at PSG-aftalen blev en realitet. Dermed er Barca blevet ført bag lyset.

Det er avisen ’Correio da Manhá’ der er kommet i besiddelse af dokumenter der viser, at aftalen med Neymar var en realitet helt tilbage til den 30. juni, mere end en måned tidligere end at brasilianeren officielt meddelte sin beslutning til Barca.

Viser de omtalte dokumenter at kunne holde vand betyder det, at Neymar har forsøgt at føre Barca bag lyset. Han har tidligere forklaret, at han først besluttede sig i starten af august måned.

Datoen for hans beslutning er vigtig for Barca, for de forsøger at undgå at udbetale en kontraktbonus på 26 mio. euro som skulle være betalt den 31. juli. Hvis det kan dokumenteres at Neymar allerede i juni måned havde indgået en aftale med PSG, vil han ikke kunne kræve bonussen, som han gør på nuværende tidspunkt.

Dermed fortsætte striden om de mange penge. Barca står fuldt og fast på, at de ikke skal betale og de nye oplysninger er helt sikkert noget der vil blive undersøgt grundigt på kontorene på Camp Nou.

 

 
.:FORSIDE:.