Avis: Christian Eriksen vil til Barca

FCBARCELONA.DK - 16.05.18

Christian Eriksen har i flere år været blevet sat i forbindelse med Barca og denne sommer bliver ingen undtagelse. Danskeren selv skulle angiveligt have et skifte til Camp Nou øverst på sin ønskeliste.

Allerede for et år siden skulle Barca have budt på Christian Eriksen, da man ønskede at hente en offensiv midtbanespiller til klubben. Dengang afviste Tottenham dog at forhandle på trods af, at danskeren selv ville til Barca. I Barcelona endte man i stedet med at hente Philippe Coutinho den efterfølgende vinter.

Den catalanske avis Mundo Deportivo meddeler onsdag, at Christian Eriksen stadigvæk har et kæmpe ønske om at komme til Barca. Den danske landsholdspiller skulle for nyligt have bedt sit bagland undersøge, om der er reelle muligheder for at skifte til Barca denne sommer.

Selvom at den tekniske stab i Barca er overbeviste om, at Christian Eriksen ville passe perfekt ind rent spillemæssigt, så er man dog på nuværende tidspunkt ikke overbeviste om, at der er plads til danskeren. Man mener, at Coutinho efter Iniestas afgang kommer til have netop den rolle på holdet, som Eriksen skulle have. En løsning kunne dog være, at Coutinho bruges på kanten og Eriksen på midten.

Helt sikkert er det dog, at Christian Eriksen uden tvivl blive nævnt på den catalanske rygtebørs i løbet af sommeren, hvor Barca helt sikkert vil overveje at hente danskeren, hvis muligheden byder sig. Helt afgørende bliver det dog, om Tottenham er indstillet på at forhandle om salget af deres stjernespiller.

.:FORSIDE:.