fbpx
Annonce

Avis: Barca overvejer stadig Rakitić' fremtid

Magnus Wind - 21.01.20

© Getty Images
// Rakitic

Ivan Rakitić har længe været rygtet væk fra Barca og specielt et skifte til italiensk fodbold har været på tale. Den catalanske klub er tilsyneladende stadig i tvivl om kroatens fremtid på holdet og vil ikke udelukke et skifte. 

Konkurrencen på Barcas midtbane har i denne sæson været hård, specielt efter at Frenkie De Jong blev tilknyttet holdet i sommer. Det har blandt andet betydet, at Ivan Rakitić ikke fik meget spilletid i løbet af efteråret. Dette medførte, at kroaten udtalte at han ønskede mere spilletid, ellers ville han finde en anden klub. 

Specielt Juventus og Inter Milan har længe været meldt som de to mest sandsynlige klubber. Nu melder den catalanske sportsavis Sport, at Barca stadig overvejer Rakitićs fremtid i klubben. Catalanerne skal deltage i tre turneringer i løbet af foråret, hvilket kunne tale for, at kroaten bliver i klubben, men samtidigt er konkurrencen også meget hård. 

Angivenligt skulle Barca have modtaget et seriøst tilbud fra Juventus, og med Quique Setíen udtalelser om at benytte de yngre spillere noget mere, herunder midtbanespilleren Riqui Puig, som havde et indhop i søndagens kamp mod Granada, kunne catalanerne været fristet til at sælge Rakitić i dette januars transfervindue, hvis prisen er rigtig.

Kroatens kontrakt udløber til juni 2021.

.:FORSIDE:.