fbpx
Annonce

Avis: Barca og Roma er enige, men Carles Pérez tøver

FCBARCELONA.DK - 26.01.20

© Getty Images
// Pérez

I følge avisen El Mundo Deportivo er Barca og Roma blev enige om en aftale omkring Carles Pérez, men angriberen tøver angiveligt, for der er også tilbud fra andre klubber som f.eks. Bayern München og Sevilla.

Carles Pérez var til stede ved træningen i dag, efter holdets skuffende indsats i går mod Valencia, hvor catalaneren ikke var truppen. Det skyldtes sandsynligvis, at Barca havde forhandlet en aftale med Roma på plads om et skifte her i januar måneds transfervindue.

Aftalen mellem Barca og Roma omhandler angiveligt en lejeaftale for resten af sæsonen, samt et obligatorisk køb til sommer for 20 mio. euro. Muligvis sikrer Barca sig en tilbagekøbsret, men det er endnu usikkert.

Dermed burde vejen for et skifte til Roma være banet for Pérez, men han har tilsyneladende ikke besluttet sig endnu. El Mundo Deportivo fortæller også om tilbud fra Bayern München, Borussia Dortmund og Sevilla.

Transfervinduet lukker på fredag og alt tyder på et skifte for Carles Pérez, spørgsmålet er blot til hvilken klub.

.:FORSIDE:.