fbpx
Annonce

Avis: Barca og Real Madrid i krig om Lautaro Martínez

Mathias Søegaard - 28.02.20

© Getty Images
// Lautaro Martínez

De spanske og catalanske medier har for længst startet optakten til søndagens El Clásico på Bernabéu. Nu meddeler den catalanske avis Mundo Deportivo, at søndagens kamp ikke er den eneste mellem de to giganter.  

Medierne i Spanien begynder flere uger i forvejen at varme op til søndagens brag på Santiago Bernabéu i Madrid. Nu meddeler den catalanske sportsavis Mundo Deportivo, at der lurer endnu en kamp mellem giganterne i kulissen.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Barca er interesseret i det argentinske stjerneskud Lautaro Martínez fra Inter. Luis Suárez' skade har fået klubben til at overveje situationen på 9´er positionen, hvor de skulle se Martínez som den perfekte afløser. Torsdag kan Mundo Deportive dog berette om, at Barca ikke er de eneste, som har udset Martínez som fremtidens mand på angriberpositionen.

Real Madrid skulle ifølge avisen være meget interesseret i argentineren, da den serbiske angriber Luka Jovic på ingen måde har slået til, og da Karim Benzema netop er fyldt 32 år, og ikke er typen, som scorer 40-50 mål per sæson, ser de derfor også Martínez som fremtidens mand. Avisen mener, at Real Madrid har en fordel, da der ikke er den samme interne splid i klubben, som man i øjeblikket kan se hos Barca.

Samtidigt mener de dog også, at især én person kan få Martínez til Camp Nou, og det er landsmanden Lionel Messi. Hans indgående forhold til Martínez menes alene at kunne lokke ham til klubben, og det kunne være den afgørende forskel for at kunne se argentineren i Barca-trøjen.

Prisen for at kunne købe Martínez fri fra hans kontrakt i Inter ligger på 111 millioner euro, hvilket ca. svarer til 830 milliioner kroner.

.:FORSIDE:.