Avis: Arsenal klar med kæmpetilbud på Arda Turan

FCBARCELONA.DK - 19.06.17

Ifølge tyrkiske medier Barca meddelt Arda Turan, at han ikke indgår i Valverdes planer for den nye sæson. Det skulle angiveligt have medført et stort tilbud fra Arsenal i nærheden af de 30 mio. euro. Også Inter er på banen.

Forleden udtalte Arda Turans agent, Ahmed Burut, at de intet havde hørt fra Barca omkring tyrkerens fremtid i klubben. Det skulle de så have gjort nu, skriver avisen AMK.

Midtbanespilleren får ikke problemer med at finde en ny klub og Arsenal har tidligere været nævnt som interesseret. Nu skulle London-klubben have sendt et konkret tilbud til Barca på 30 mio. euro, hvilket umiddelbart virker som en god pris.

Også Inter skulle have været i kontakt med Burut for at høre om Turans planer, hvis Barca er indstillet på at sælge.

Barca har brug for flere markante forstærkninger denne sommer og her vil de 30 mio. euro fra et salg af Turan være en stor hjælp. Meget tyder derfor på, at den tyrkiske spiller er fortid i den catalanske klub. 

.:FORSIDE:.