Atlético undlader Griezmann i ny trøjereklame

FCBARCELONA.DK - 25.05.18

Antoine Griezmann er allerede blevet hovedperson i en af sommerens store transfersagaer og torsdag blev der sat yderligere gang i spekulationerne om et skifte til Barca, da Atlético Madrid undlod franskmanden i præsentationen af deres nye trøje.

Griezmann er ellers den helt store stjerne i Atlético Madrid, men da den madrilenske klub torsdag præsenterede hjemmebanetrøjen for den kommende sæson, var det med billeder uden Greizmann. I stedet var det Diego Costa, Saul og Lucas Hernandez, som man havde valgt til billederne.

Det satte yderligere gang i rygterne om, at Griezmann ikke vil være at finde i Madrid fra den nye sæson, men i stedet vil spille på Camp Nou iført den blå og røde Barca-trøje.

Adskillige catalanske og spanske medier holder fortsat fast i, at Griezmann forlader Atlético denne sommer og skifter til Barca. Franskmanden forventer at offentliggøre sin beslutning inden starten på VM.

Se Atlético Madrids præsenation af den nye trøje på Twitter herunder.

.:FORSIDE:.