Alexis: "Messi var i tårer efter brændt straffe"

Rune Stentoft - 13.02.18

I 2012 blev Barca slået ud af Chelsea i Champions League. Her brændte Lionel Messi et straffespark, og nu afslører den tidligere Barca-spiller, Alexis Sánchez, at han så Messi i tårer efter kampen.

I den afgørende semifinale i Champions League i 2012 mod Chelsea brændte Messi et straffespark, da han sendte bolden på overliggeren. I sidste ende blev Barca slået ud af turneringen og efter kampen var superstjernen grædefærdig.

Det afslører Alexis Sánchez i interview med Thierry Henry på Sky Sports. "Det sker, at spillere græder i løbet af en kamp, for eksempel hvis du taber en finale. I Barcas omklædningsrum så jeg Leo græde efter kampen mod Chelsea. Det sker fordi spillere kræver så meget af dem selv og det er noget fansene ikke ser" sagde chileneren til den tidligere Barca-angriber.

Alexis Sánchez forklarede også hvorfor han skiftede fra Arsenal til Manchester United i januar. "Jeg vil vokse og lære og opleve noget nyt med en anden klub. Det er en meget stor klub med et internationalt præg, som kan vinde alt" forklarede han.

.:FORSIDE:.