10 år siden at Busquets debuterede for Barca

FCBARCELONA.DK - 13.09.18

I dag er det præcist 10 år siden at Sergio Busquets spillede sin første officielle kamp for Barca. I den anledning har Barca TV mødt midtbanespilleren til et interview. Her erkender han, at han aldrig havde troet han skulle vinde så meget.

Sergio Busquets har længe været indiskutabel på Barcas mandskab og i dag er det 10 år siden han debuterede i Barca-trøjen. Han husker stadig sin første kamp for førsteholdet, mod Racing Santander. "Det var en kamp hvor vi udlignede i de sidste minutter, men rent personligt har jeg gode minder fra kampen" udtaler han.

"Dagen før fik jeg at vide at jeg skulle spille og jeg blev meget nervøs. Det var første gang, at jeg skulle spille på Camp Nou. Alle sagde jeg skulle tage det roligt, for træneren (Guardiola, red.) kendte mig fra B-holdet og vidste hvad jeg kunne bidrage med" fortsætter han.

Siden er det blevet til rigtig mange kampe og ikke mindst trofæer. "Jeg har altid haft håbet om, at få regelmæssig med spilletid og blive på førsteholdet, men jeg havde aldrig forestillet mig at vinde så mange titler og være med i så mange finaler og opleve disse fantastiske stunder" siger han videre.

Her 10 år senere føler Busquets, at han har udviklet sig meget. "Jeg mener selv jeg er blevet en mere komplet spiller. Jeg har spillet mange kampe og finaler og har vundet mange titler. Nu er jeg mere moden og har mere erfaring" kommer det fra ham.

Busquets bliver spurgt, hvilken træner der har betydet mest for ham og her tøver han ikke. "Det er Pep Guardiola, for han gav mig chancen og derudover er det ham jeg har arbejdet længst tid sammen med" er svaret.

.:FORSIDE:.