B-holdet hentede flot udesejr i oprykningskamp

FCBARCELONA.DK - 18.06.17

Barca B hentede en flot og meget vigtig 1-4 sejr ude over Racing Santander, i det første af to indbyrdes opgør om oprykning til 2. division A. Dermed ser det rigtig godt ud inden returkampen i Barcelona om en uge.

Det var Barca B der lagde ud med at dominere, men alligevel var det hjemmeholdet der fik scoret først, allerede efter 13 minutters spil. Det skete efter en fejl af Marlon, så Prats kunne bringe Racing foran.

Scoringen rystede tydeligt Barca B, der havde svært ved at skabe noget. Man skulle det 36. minut før de havde deres første afslutning i kampen, da Aleñá sendte bolden langt over mål.

Blot tre minutter efter kom den forløsende udligning, da Fali modtog bolden i feltet og sendte den videre til Marc Cardona, der gjorde det til 1-1. Endnu bedre blev det blot tre minutter senere, da Gumbau sendte et hjørnespark hårdt ind i feltet, hvor Cardona fik dirigeret bolden i nettet til en meget vigtig 1-2 føring.

2. halvleg var kun lige fløjtet i gang, da Racing fik vist sin målscorer Prats ud efter en ren svinestreg mod Palencia. Frustrationerne kunne mærkes på de små 22.000 tilskuere på El Sardinero, for pludselig syntes oprykningen langt væk for dem.

Racing var tvunget frem på banen og det blev straffet efter 66. minutter, hvor Barca B viste stor effektivitet på en hurtigt kontra. Bolden endte hos Cardona, der spillede videre til Romera og så stod det 1-3.

Bare to minutter efter 1-3 målet var Marlon uheldig igen, da han i kanten af feltet begik et dumt straffespark. Racing fik muligheden for at komme tilbage i opgøret, men Suárez i Barca-målet ville det anderledes, da han tog sparket fra Aquino. Vigtig aktion af keeperen.

Barca B begyndte at koncentrere sig om at holde på bolden, fremfor at gå efter flere scoringer, men 10 minutter før tid lykkedes det alligevel for dem at gøre det til 1-4. Det var igen Romera der var på spil, denne gang med et hårdt skud fra distancen. Racings spillere tabte gejsten i kampens sidste minutter, hvor Barca B ikke havde nogle problemer med dem fra at skabe noget.

Med sejren er Barca B meget tæt på at rykke op i landets næstbedste række, 2. Division A, hvilket hele tiden har været sæsonens store målsætning. Om en uge spilles der returkamp på Mini Estadi i Barcelona og her bør den solide føring fra første kamp ikke blive sat over styr.

 
.:FORSIDE:.