fbpx
Annonce

Ajax-træner: "De Jong har kvaliteterne til Barca"

Kristoffer Hanberg - 20.09.18

// Frenkie de Jong

Den tidligere hollandske fodboldspiller, Ronald de Boer, arbejder nu som ungdomstræner i Ajax. Han har derfor haft gode muligheder for at danne sig et indtryk af den eftertragtede Frenkie de Jong, og han er ikke i tvivl om, at spilleren har, hvad der skal til for at kunne spille i Barca.

Det er ingen hemmelighed, at Barca i sommers forhørte sig om muligheden for at hente den hollandske midtbanespiller, Frenkie de Jong, til Camp Nou. Spilleren har længe været i Barcas søgelys, og nu udtaler Ronald de Boer, som er ungdomstræner i Ajax, at den unge hollænder har kvaliteterne.

"Frenkie er fantastisk. Til trods for at han er ung, gør han allerede forskellen på banen. Jeg ved ikke, om Frenkie ender i Barca, men det ville være naturligt, hvis han gør. Hvis han kommer til Camp Nou, er jeg sikker på, at han har kvaliteterne, der skal til for at kunne begå sig i en klub som Barca" udtalte Ronald de Boer ifølge Mundo Deportivo.

De Jong har ad flere omgange antydet, at et skifte til Barca er drømmescenariet, og med tanke på Barcas åbenlyse interesse er det slet ikke utænkeligt, at den boldsikre midtbanespiller er at finde på Camp Nous græsgange inden for de næste par år.

.:FORSIDE:.